Bearnaisedressing

Ingredienser:

  • ½ l Creme Fraiche (jeg bruger Cheasy Fraiche)

  • 1-2 spsk. Bearnaise essens (jeg bruger Beauvais)

  • 2 spsk. Estragon (tørret eller frisk, eller halvt af hvert) 

  • 1 tsk. Cayenne (kan udelades)

  • 2 tsk. Sukker

  • 1 tsk. Salt 

  • ½ tsk. Hvid Peber (Sort Peber kan også bruges, men det ses tydeligere i dressingen)

Put alle ingredienserne i en skål sammen med creme fraichen. Start med at putte 1 spsk Bearnaiseessens i, og smag dressingen til. Tilsæt resten af essensen, hvis dressingen skal være mere syrlig. 

Rør det hele sammen, og smag til dressingen til, hvis den mangler lidt ekstra salt, peber sukker eller essens.

Dressingen kan sagtens serveres med det samme, men den bliver altid lidt bedre af at trække lidt i køleskabet inden servering. 
Hvis al dressingen ikke bliver spist samme dag, kan den sagtens holde sig 3-4 dage i køleskabet. 
 

Server dressingen som tilbehør til kød, som dip eller lign., denne dressing kan også bruges som kold sauce til mange retter hvor du normalt ville have brugt en Bearnaisesauce.