Grøntsagssuppe med Bacon - Rustik
Ingredienser:
200 g Bacon i tern
1 Løg
200 g Porrer
300 g Kartofler i tern
150 g Gulerødder
2 fed Hvidløg
1 ds. hakkede Tomater
1 tks. tørret Timian
2 Laurbærblade
½ tks. knust Chili
3 terninger Knorr Hønsebouillon
2 l Vand
Salt & Peber
Skær gulerødder, kartofler, løg, hvidløg og porrer i mindre stykker/skiver.
Steg bacontern i en gryde til de er gyldne.
Tag baconternene op, men lad fedtstoffet blive tilbage i gryden.
Svits løg og hvidløg i et par minutter og tag dem op af gryden.
Svits kartofler og gulerødder i 4-5 minutter - tilsæt evt. lidt olie, hvis der ikke er nok fedtstof.
Put løg, hvidløg og bacon tilbage i gryden, og tilsæt også porreskiverne.
Bland det hele godt sammen og tilsæt timian, knust chili, salt, peber og de hakkede tomater.
Rør godt rundt.
Tilsæt vand, Laurbærblade og bouillonterninger og lad suppen småkoge ved middelvarme i 15-20 minutter under låg.
Smag til med salt og peber og server suppen rygende varm - gerne med et godt brød til.