Kerneknækbrød med Ost
Ingredienser:
1 dl. Havregryn
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Hørfrø
1 dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
3,5 dl. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
2,5 tsk. Salt
2 dl. Vand
1,25 dl. olie
50-100 g Revet Ost (gerne Cheddar eller Emmentaler)
Find alle ingredienser frem, og tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
Put alle ingredienserne i en skål.
Rør dejen godt sammen.
Dejen skal være fugtig, så put endelig ikke mere mel i.
Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og hæld halvdelen af dejen ud på midten af bagepapiret.
Læg endnu et stykke bagepapir over dejen, så bliver den nemmere at rulle ud.
Rul dejen tyndt ud - den skal fylde hele bagepladen.
Hvis knækbrødene bliver for tykke, er de svære at få ordentligt sprøde.
Fjern det øverste bagepapir. Brug en kniv eller en pizzaskærer til at markere brudlinjer på knækbrødet inden de bages.
Bag knækbrødene midt i ovnen ved 200 grader i 10-20 minutter.
Det er vigtigt at holde øje efter 10 minutter, så de ikke får for meget.
Knækbrødene er færdige, når de er gyldne og sprøde.
Læg knækbrødene til afkøling på en rist, og bræk dem fra hinanden når de er blevet kolde.