Karbonader
Ingredienser: (4 stk.)
ca. 500 g Hakket Svinekød (eller Kalv & Flæsk)
2-3 Æg
Rasp
Salt & Peber
Margarine eller en blanding af olie og smør til stegning
Del det hakkede kød i 4 portioner af ca. 125 g stykket.
Form 4 karbonader, og sørg for at det hakkede kød er presset godt sammen, så det kan holde formen, når de skal paneres og steges.
Hæld rasp i en skål eller dyb tallerken, tilsæt salt og peber og bland det godt sammen.
Pisk æggene godt sammen i en dyb tallerken.
Vend karbonaderne i æggemassen, og sørg for at de er helt dækket af æg på alle sider.
Vend herefter karbonaderne i raspen og sørg for at de får rasp på alle sider.
Lad de panerede karbonader hvile 10-15 minutter på en tallerken, så paneringen får tid til at sætte sig godt fast inden de skal steges.
Varm margarine eller en blanding af smør/olie på en pande ved middelhøj varme.
Læg karbonaderne på panden, og lad dem stege i 4-5 minutter. Karbonaderne skal være gyldne og sprøde.
Vend karbonaderne og steg dem på den anden side, indtil de også er gylde og sprøde her.
Hvis du er i tvivl om karbonaderne er færdige, kan du stikke en kødnål ned i midten, og hvis kødsaften er klar er de færdige. Hvis kødsaften er lyserød skal de have lidt længere tid.
Vend gerne karbonaderne flere gange undervejs - det er blot vigtigt at de får lov til at stege 4-5 minutter til at starte med, så paneringen bliver siddende.
Server eventuelt karbonaderne med Hasselback kartofler, Spiralgulerødder med Porrer og Spidskål og Chilidressing.
Eller server dem med kogte kartofler og Stuvede Ærter & Gulerødder.