Pandekager

Ingredienser: (10-12 stk.)

  • 200 g Hvedemel

  • 2 spsk. Sukker

  • 1½-2 spsk. Vanillesukker (alt efter hvor meget vanille du kan lide)

  • ½ tsk. Salt

  • 3 Æg

  • 4 dl. Mælk

  • 3-4 spsk. Øl 

  • Smør eller Margarine til bagning

Put alle ingredienserne i en skål og pisk godt med en håndmixer indtil der ikke er klumper i dejen. 

Stil dejen køligt og lad den hvile i ca. 30 minutter - gerne længere.

Varm en pande op - gerne en pandekage pande med lave sider.
Smelt ca. 1 tsk. smør eller margarine på panden.
Hæld et tyndt lag dej ud på panden og vip/drej panden for at få fordelt dejen på hele panden.
Lad pandekagen stivne ved middel varme.

Vend pandekagen (i luften, hvis du tør) og lad den bage på den anden side.
Pandekagen er færdig når den er gylden på begge sider.

Hvis der skal bages mange pandekager, kan de holdes lune i en 100 grader varm ovn (ikke varmluft).

Server pandekagerne med sukker, syltetøj, is, bananer, nutella eller lige præcis det du godt kan lide.