Scrambled Eggs

Ingredienser:

  • 2-3 æg pr. person 

  • Smør til stegning

  • Salt & Peber + andre krydderier efter egen smag - jeg kan godt lide knust chili i æggene

Slå æggene ud i en skål, og pisk dem godt sammen med peber og evt. andre krydderier - put IKKE salt i endnu, da det kan give en lidt kedelig grå farve til æggene når de tilberedes.  

Varm en pande op ved middelvarme. Smelt smørret på panden og hæld æggemassen på.

Når æggene begynder at stivne lidt, skal man skubbe den stivnede æggemasse ind mod midten, og vippe panden lidt, så den rå æggemasse flyder ud i siderne. 
Det er vigtigt at "skubbe" æggene forsigtigt rundt - hvis man rører for meget i æggemassen får man flade og kedelige æg.  

Så snart der ikke er mere flydende æggemasse skal æggene tages fra varmen.
Æggene fortsætter med at tilberede sig selv lidt efter de er taget fra varmen, så man skal faktisk fjerne dem fra komfuret, selvom man synes de liiiiiige skal have et øjeblik mere. 

Drys salt og evt. andre krydderier over og server æggene til morgenmad, brunch eller måske oven på smørrebrød.