Stuvede Ærter & Gulerødder
Ingredienser:
150 g Grønne Ærter (frost)
150 g Gulerødder i tern (jeg bruger friske gulerødder)
30 g Smør
3-4 spsk. Mel
ca. ½ l Mælk
Salt & Peber
En håndfuld Persille
Skræl gulerødderne og skær dem i tern - ca. ½ x ½ cm.
Tag ærterne ud af fryseren og lad dem tø op.
Bring vand i kog, tilsæt lidt salt, og kog gulerødderne i 3-4 minutter.
Tilsæt ærterne det sidste minut og hæld ærter og gulerødder op i en si, så vandet hældes fra.
Smelt smørret i en gryde, og tilsæt melet. Rør godt rundt indtil der ikke er nogle klumper.
Tilsæt mælken lidt af gangen, og sørg for at røre godt i sovsen, så der ikke er nogle klumper.
Sovsen skal være en smule tyk, da den bliver lidt tyndere når grøntsagerne komme i, da der oftest sidder lidt vand på dem.
Lad sovsen koge godt i gennem, så melsmagen forsvinder. Krydr med salt og peber, og tilsæt ærterne og gulerødderne.
Skyl persillen grundigt og hak den groft.
Varm dele hele godt i gennem og smag evt. til med mere salt og peber, hvis det er nødvendigt.
Server de stuvede ærter og gulerødder varme, evt. som tilbehør til en karbonade med kartofler, frikadeller eller som tarteletfyld.